Åbent idag: 11-16 | Kontakt | Nyhedsbrev | Spiseriet | Presse | english
fre 13. apr - søn 8. jul 2012

SVEND WIIG HANSEN

Rå figur

Svend Wiig Hansen koncentrerede begrebet humanisme i ordet menneske. Hans nøgne skulpturer, tegninger og malerier satte ikke blot den borgerlige anstændighed på prøve i de blufærdige 1950'ere. De satte yderligere lighedstegn mellem selve menneskeligheden og den utæmmede natur, som efterkrigstiden gjorde sig store anstrengelser for at glemme.

 

Gl Holtegaard går med udstillingen Svend Wiig Hansen – Rå figur bag om en af modernitetens store mestre herhjemme. Med fokus på tegninger og skulpturer tegner udstillingen et portræt af kunstneren Svend Wiig Hansen (1922-1997) og på hans skabende proces med det altdominerende hovedmotiv i hans produktion. Det moderne menneske i sin rå form.

 

Udstillingen er tilrettelagt i samarbejde med kunstnerens familie, og den består af mere end hundrede værker og private fotografier, heraf adskillige der aldrig tidligere har været vist for offentligheden. Et program af film bringer desuden publikum tæt på kunstneren i levende billeder og på hans arbejde med flere af sine mest berømte værker.

 

 

Udstillingen er støttet af Nordea-fonden, A.P. Mortensen og Hustrus Legat, Billedhuggeren, professor Gottfred Eickhoff og Hustru, Maleren Gerda Eickhoffs Fond, 15. Juni Fonden, Beckett-Fonden samt Ny Carlsbergfondet.

Svend Wiig Hansen i sit atelier 
Foto: Poul Pedersen

Attemosevej 170 | 2840 Holte | +45 45 80 08 78 | info@glholtegaard.dk