top of page

Tal R

30. maj - 20. september

2026

Tal R (født Tal Rosenzweig i 1967 i Tel Aviv) tæller blandt Danmarks mest toneangivende nulevende billedkunstnere. Hans farvestærke og motivisk rigt fabulerende ekspressive kunst er kendetegnet ved en let tilgængelig, universalsproglig karakter og en indholdsmæssig åbenhed, der i høj grad appellerer til en aktivering af beskuerens fantasi. Med afsæt i citater fra kunsthistorien, især fra bevægelser, der har præget modernismen i Skandinavien, såsom symbolisme, fauvisme og naivisme, forgrener Tal R’s poetiske billedfortællinger sig i dialoger med fortiden, nutiden og fremtiden.

 

Tal R’s farvemæssigt og kompositorisk klart strukturerede værker bygger på intuitive sammensætninger af de mange forskellige materialer og motiver, han udforsker. De fungerer som en hyldest til det banale og subjektive uden at udfolde sig som beslutsomme æstetiske pointeringer eller statements. I sin kunst dyrker Tal R nærmere et princip om konstant forvandling og en æstetisk søgen efter det ufuldendte. Med en vedvarende nysgerrighed og eksperimenterende tilgang fremstår Tal R som en kunstner, der kontinuerligt fornyer og udfordrer forståelsen af skandinavisk kunst i det 21. århundrede

 

Udstillingen på Gl. Holtegaard fokuserer på Tal R’s skulpturelle produktion gennem de seneste 20 år. Den præsenterer et bredt udvalg af fantasifulde, legende, mytiske, humoristiske, melankolske og tankevækkende figurer i ler, bronze, træ, gips, tekstil og andre materialer, der afspejler udviklingen og de forskellige aspekter af hans kunstneriske arbejde og tankesæt. 

 

Tal R’s mangefacetterede skulpturer fremstår som assemblager eller organismer der forbinder og beriger det kendte med det fremmede og kaotiske. Samtidig udtrykker værkernes ujævne overflader, bøjede strukturer, antropomorfe elementer og med legende farvelægninger koketterende former en indre trang til bevægelse, transformation og dialog.

 

Forvandlingen og den kommunikative udledning af Tal R’s skulpturer sker igennem beskuerens aktivering. Det er det formidlende betragtningsritual mellem værk og beskuer, der forløser skulpturernes potentialer i nuet og giver dem et nuanceret og altid individuelt udtryk – dog uden at ophæve værkernes tidløse, universelle karakter. 

 

Udstillingens titel Moonwalk omkredser ideen om bevægelser på et klart synligt, men samtidig dybt ukendt terræn, hvor tyngdekraften, en sikker færden og de vante regelsæt er sat ud af spil. Præsentationen fremstår således som en invitation til et mystisk univers, hvor det kendte bliver revurderet, hvor drømme kan udfoldes, og hvor nye verdener kan opdages.

3.jpeg

Udstillingen er generøst støttet af:

Grosserer L. F. Foghts Fond

TalR_forside.webp
tal-r-13-scaled.webp

The Art Residency

The Art Residency i Gl. Holtegaard åbner igen 1. maj 2026

Allerede fra maj 2025 har offentligheden kunne følge med i den omfattende restaurering, der vil bringe Gl. Holtegaard tilbage til sin storhed. 

Nedenfor ses et udpluk af de værker, der vil blive præsenteret på udstillingen.

The Art
Residency

Allerede fra maj 2025 har offentligheden kunne følge med i den omfattende restaurering, der vil bringe Gl. Holtegaard tilbage til sin storhed. 

The Art Residency programmet udspringer af en stigende interesse for skulptur som kunstnerisk udtryksform, der kan realiseres ved hjælp af teknikker, som håndværkere har anvendt i århundreder. Samtidskunstnere har i stigende grad taget disse teknikker til sig og udtrykker sig i deres eget kunstneriske sprog, samtidig med at de udfordrer grænser og udvider vores opfattelse af den klassiske skulptur. 


Derfor tiltrækker og støtter The Art Residency x Gl. Holtegaard en generation af danske og internationale samtidskunstnere, som i øjeblikket er ivrige efter at arbejde i vores værksteder i Pietrasanta.
 

Vi kan se en tydelig tendens til, at traditionelle håndværk genoplives og igen finder vej ind på kunstscenen. Det er vores håb, at The Art Residency kan hjælpe kunstnere med at bevæge sig fra idé til produktion og dermed fungere som et udgangspunkt for nye værker. Samtidig skaber programmet de nødvendige rammer for at forene kunstnerisk kreativitet med håndværksmæssig viden og kunnen.

 

En skulptur begynder som en idé! Uden et værksted er det svært at forvandle idéen til virkelighed.

 

Læs mere via link

FAQ

Frequently asked questions

Skriv dig op til
Gl. holtegaards nyhedsbrev

Kontakt

info@glholtegaard.dk

+45 31 11 00 70

Gl. Holtegaard,

Attemosevej 170, 

2840 Holte, Danmark

Åbningstider

Mandag: Lukket

Tirsdag: 10-17

Onsdag: 10-17

Torsdag: 10-20

Fredag: 10-17

Lørdag: 10-17

Søndag: 10-17

Gl. Holtegaard

Gl. Holtegaard, Attemosevej 170, 2840 Holte, Danmark

bottom of page